torsdag den 5. marts 2015

Gårdtur

Vedlagte kort vil gøre det nemmere at overskue heltenes færden...


















Herrmann's gård, den første de besøgte, den med varulvene, er den vestligste gård markeret "G". Da de var kommet tilbage til Bright Cove, fandt de ud af at mange af folkene på de omkringliggende gårde var blevet fordrevet under krigen. De er repræsenteret på kortet med en lille trekant og et rødt bogstav - f.eks. "G", den varulvebesatte gård.

Efterfølgende tog drengene på deres kappe at undersøge hvad der var sket med de forladte gårde, og om det var sikkert for de overlevende at vende tilbage til deres familiegårde. Den første gård de besøgte var Zigurdsons gård (M). Den var blevet besat af en hel flok af de små øgleagtige beastmen kendt som kobolder, og det tog næsten hele eftermiddagen at nedkæmpe dem.

Den næste gård var Skywalker Ranch (L) som var blevet besat af 4 lede, store beastmen som havde undertrykt fæstebønderne og nu brugte dem som slaver. Det blev en noget hårdere kamp for drengene, men det lykkedes dem tilsidst at udrydde de fæle beasties og sikre gården.

Vil vore helte nu vælge at forsætte deres Tour de Gård for at sikre Bright Coves omegn? det vil kun tiden vise...

onsdag den 25. februar 2015

Fear and loathing in Bright Cove

Da drengene kom tilbage til Bright Cove, rapporterede de straks til Rådet at de havde etableret kontakt med Granitsson-klanen syd for søen. Dværgene var selv hårdt ramt af krigen, men de ville prøve på at patruljere den vestlige vej om søen - når ressourcerne tillod det.

Heltene blev så opfordret til at besøge Herrmann-gården, en dagsrejse vest for Bright Cove. Familien Herrmann var flygtet til byen under invasionen, og havde for nyligt sendt Herrmann selv - og et par af landarbejderne - ud til gården for at se om den stadig stod, men de var ikke vendt tilbage. Kunne drengene ikke lige tage ud og se hvad der var sket med dem?

Vore helte drog ud igennem det stadig krigshærgede landskab og nåede frem til gården uden uheld. Det viste sig at den var blevet besat af en familie på flugt fra invasionstropperne. Da gården stod tom, havde de gemt sig i hovedhuset og barrikaderet døre og vinduer. De blev noget nervøse da heltene pludselig bankede på og begyndte at bryde døren op! Efter noget palaver besluttede heltene dog at lade familien bo der indtil de rette ejere kunne rejse tilbage, og de gjorde klar til at tilbringe natten der på gården.

Til alt held kunne Alfonso ikke lade være med at gennemrode faderens lommer, og i den ene af dem lå der en stor nøgle. Mens familien dækkede op til aftensmad, gennemrodede Alfonso den store gård og fandt ud af at nøglen passede til det aflåste fadebur. Nysgerrig som han er, åbnede han døren og kikkede ind - til et frygteligt syn: Adskillige pænt parterede menneskekroppe hang på krogene langs pølser og andre viktualier!

Således afsløret, udbrød en frygtelig kamp - familien muterede til varulve, og kun rent held gjorde heltene i stand til at nedkæmpe faderen. Da han faldt, stak de andre varulve af i natten (de nåede dog at plyndre Silvan på vejen ud).

Efter denne traumatiserende oplevelse drog heltene tilbage til Bright Cove og aflagde rapport til byrådet. Desværre var der flere dårlige nyheder i vente: En nødhjælpskaravane med 10 vogne var blevet kapret 2 dage nordøst for byen af en flok banditter, og Pitau havde været udsat for et terrorangreb af vilde øglebeastmen (kobolder). Samtidigt med det var der adskillige familier som havde måtte forlade gårde udenom Bright Cove under krigen, og de ville gerne vide om det var sikkert at drage tilbage til dem. Byrådet havde nok at se til, så de besluttede hurtigt at udlicitere det job til heltene: For hver gård som blev overdraget til den oprindelige ejer, ville der være en dusør til vore helte.

Næste dag drog de afsted for at inspicere gårdene... (foresættes)




lørdag den 14. februar 2015

Tilladte PC racer

Det er muligt at spille 6 forskellige racer i Bright Cove - ikke 4 som jeg tidligere sagde.

De legale racer er:
  • Beastman - som half-orc, bare reskinnet
  • Dwarf
  • Elf
  • Half-elf
  • Hobbit
  • Human - varianten med 1 feat

tirsdag den 10. februar 2015

Bright Cove 150 år efter stiftelsen

BRIGHT COVE har lige siden den blev stiftet af et party af seje eventyrere været på randen af undergang. En mystisk DRAGEKONGE fra syden har plottet imod Bright Cove siden grundlæggelsen, og for få uger siden kulminerede dens planer i et kæmpe angreb på Bright Cove - og alle byerne rundt om søen!

Dragekongen havde tilkaldt kæmper, beastmen, andre drager, uhyrene i søen, og endda søens ubestridte hersker BLASTAAR, en gigantisk skildpadde med et dragehoved! Blastaar udryddede de fleste af de andre byer omkring søen, men det lykkedes ved en heroisk indsats JOSTEIN at stoppe Blastaar med kraftige øksehug ind i hjernen. Nu hviler Blastaars's lig i bugten uden for Bright Cove som et rådnende bjerg af kød og horn; ja det er faktisk blevet til en ildelugtende ø.

Men det var ikke gratis at stoppe dragekongens hær. Jostein, og stort set alle kampdygtige mænd i Bright Cove, døde selv i dette afgørende slag - efterladende Bright Cove med under halvdelen af dens befolkning i live, de fleste af disse kvinder og børn.

Kan Bright Cove klare skærene? Det kommer an på vores helte...


Roll Call

Alfredo Isnogood
Alfredo er en lidt håndsky hobbit som blev adopteret fra et børnehjem i Heliopolis af hvad der viste sig at være en Master Thief med base i Bright Cove. Han har alle dage fået at vide at han skulle bruge sine talenter fornuftigt, men nu da hans laug ligger i ruiner er fremtiden usikker. Skal man søge at berige sig selv på andres bekostning, eller søge hævn på de øgleminions som har taget hans trygge hverdag fra ham? Svaret blæser i vinden...

Einstein (Cliffcrusher?)
Einstein er sønnesøn af Jostein! Selv om han normalt bare passede sig selv ude på sin vildnisgård, har de sidste dages begivenheder - især hans farfars heltedød - gjort ham meget urolig. Han har nu meldt sin ankomst i Bright Cove for at sikre sin farfars eftermæle. At se al den ondskab som var koncentreret om at knuse Josteins livsværk, har forstærket hans respekt for hans farfars eftermæle tusindefold - og gjort ham meget hævngerrig!

Silvan Sifu
Silvan er en ung Cleric af Stahl som er vokset op i Bright Cove. Hans forældre døde i en ung alder af fugleinfluenza, men han blev oplært som Acolyte af Stahl af en gammel kriger-præst som havde slået sig ned i Bright Cove. I dagene efter Bright Cove's mirakuløse redning, er han blevet overbevist om at kun krigsguden Stahl's velsignelser kan redde byen!